Energimålere

Valg af energimåler

Når du skal vælge en energimåler, er der en række tekniske specifikationer at forholde sig til.

• Hvor mange faser og hvor store strømme skal der måles på?

• Hvad er kravet til nøjagtighed?

• Skal energimåleren være godkendt til afregning?

• Er der behov for en kommunikationsudgang på energimåleren? F.eks. pulser, Modbus, M-bus osv. til brug for fjernaflæsning.

​

Strøm

Den maksimale strøm i installationen har stor betydning for valget af energimåler. Ved mindre strømme -typisk 30A eller 45A for 1 fase installationer og 63A eller 100A for 3 fase installationer – kan man anvende en energimåler med direkte tilslutning. Her sløjfes faserne op igennem energimåleren, og der kræves ikke yderligere udstyr til at foretage målingen.

​Ved større strømme (mere end 63A eller 100A), er det nødvendigt at anvende en strømtransformer, da energimålerne ikke kan håndtere så store strømme direkte. Denne metode anvendes ofte i fordelingstavler.

På hver af faserne monteres en strømtransformer, der omsætter en stor strøm f.eks. 250A til en lille strøm på 1A eller 5A.

​Den nedtransformerede strøm fodres til energimåleren, der ud fra omsætningforholdet på de anvendte strømtransformere, sørger for at beregne det korrekte energiforbrug.

​

Nøjagtighed

Energimålere der anvendes som bimåler, altså målere der IKKE bruges til afregning, deles typisk op i 3 nøjagtighedsklasser: klasse 2, klasse 1 og klasse 0,5. I størstedelen af energimålerens måleområde, betyder nøjagtighedsklassen den højeste tilladelige fejlvisning. Det betyder f.eks. at den tilladte fejlvisning for en klasse 1 måler er +/-1%.

​Energimålere der anvendes til afregning (MID-certificerede målere), klassificeres som enten A,B eller C. om end der ikke er fuldstændig sammenhæng imellem de to måder at klassificere energimålere på, kan man som udgangspunkt regne med, at en energimåler med nøjagtighedsklasse A har samme tolerancer som en energimåler med nøjagtighedsklasse 2, en energimåler af klasse B som en klasse 1 energimåler og en energimåler af klasse C som en klasse 0,5 energimåler[1]. 1”Måleteknisk Vejledning”, MV 07.51-02 udg. 2 af 17. oktober 2008.

Den påkrævede nøjagtighedsklasse fastsættes typisk således:

• Nøjagtighedsklasse A eller bedre til indendørs placerede energimålere i husholdninger.

• Nøjagtighedsklasse B eller bedre til udendørs placerede energimålere i husholdninger.

• Nøjagtighedsklasse C i erhverv eller let industri, hvis der anvendes spændingstransformere.

• Nøjagtighedsklasse B eller bedre i erhverv eller let industri, hvis der ikke anvendes spændingstransformer.

​

Om der er tale om indendørs eller udendørs placering afgøres af de maksimums- og minimumstemperaturer, energimåleren skal fungere i. Indendørstemperatur defineres som +5°C til +30°C. Udenfor dette område betragtes energimåleren som værende placeret udendørs.

Skal energimåleren være godkendt til afregning?

Hvis energimåleren anvendes som grundlag, til afregning af udgifter til elforbrug, er der krav om, at energimåleren lever op til de regler der er angivet i Måleinstrumentdirektivet 2004/22/EF (MID).

Måleinstrumentdirektivet trådte i kraft d. 30. oktober 2006 og erstattede de tidligere krav om national godkendelse af energimålere.

​Med de nuværende regler, må en energimåler der er godkendt i Italien, anvendes på lige fod med en energimåler der er godkendt i Danmark. 

​Hvis energimåleren/energimålerne anvendes som forbrugs- eller fordelingsmålere i forbindelse med afregning af afgifter overfor SKAT og/eller elselskab, skal energimåleren/energimålerne være 

MID-godkendt[2].

Hvis en boligforening ønsker af have 1 hoved energimåler, efter hvilken de køber el, og et antal bimålere i de enkelte lejemål, efter hvilke lejerne betaler for el til boligselskabet, skal alle anvendte energimålere være MID-godkendte[3]. Boligforeningen er desuden ansvarlig for at indføre et kontrolsystem af energimålerne.

Output

De fleste energimålere i dag leveres som minimum med en pulsudgang. Pulsudgangen er ofte en simpel kontakt, der sluttes kortvarigt, når der har været et bestemt energiforbrug, f.eks. 1 puls pr. 1kWh eller 1 puls pr. 100Wh. På nogle energimålere er der mulighed for selv at indstille kadencen og varigheden af pulserne.

​Ved at tælle pulserne, kan man holde styr på hvor stort forbruget har været. Ved at tælle pulser, kan man dog kun sige noget om hvor stort forbruget har været, siden man begyndte at tælle – man kan ikke sige hvad den aktuelle tællerstand er.

​Ønsker man at kunne aflæse tællerstanden kan der f.eks. benyttes en energimåler med Modbus eller M-bus kommunikation (for blot at nævne nogle få muligheder). Valget af kommunikationsprotokol afhænger oftest af det udstyr, der skal bruges til at aflæse energimålerne.   

Hvad betyder mærkningen

På fronten af en energimåler, kan man aflæse hvilke spændinger og strømme den er beregnet for. Spændingen er nem at forstå, men strømmen kræver lidt forklaring.

​På en typisk energimåler for 3 faser direkte tilslutning kan der stå 10(63)A på fronten, og hvad kan den så egentlig tåle? De to angivne værdier er henholdsvis basisstrøm, Ib (her 10A), og maksimalstrøm, Imax (her 63A), der er den maksimalt tilladelige strøm[4].

​I den internationale standard IEC62053-21, opstilles kravene for om en statisk energimåler hører til nøjagtighedsklasse 1 eller 2. Kravene er således:

Ib er basisstrømmen, dvs. angivelsen udenfor parentesen.

En enerimåler der er mærket med 10(63)A kl.1 har altså en maksimal afvigelse på ±1,0% fra 1A og op til 63A.

Ovenstående tabel er kun et lille uddrag af den pågældende standard. For en komplet oversigt henvises til standarden.